Juniorspejdere er meget aktive. Vi tager på turer og prøver nye aktiviteter, hvor vi lærer at værne om naturen og klare os selv.
Juniorerne mødes i spejderhytten, arrangerer orienteringsløb og tager på ture, sover i telt, og laver mad over bål. Juniorer træner de grundlæggende spejderfærdigheder og lærer bl.a. at håndtere en økse og rejse et telt alene.
Som junior får man mere ansvar. Patruljen begynder at klare sig selv på de ugentlige møder, hvor vi planlægger vores aktiviteter. Patruljen er vigtig for juniorspejdere. I patruljen løser vi vores opgaver i fællesskab, med hjælp og instruktion fra erfarne spejdere og ledere.
En juniorspejder er større end "de små", men mindre end de store. Derfor kan juniorer en masse som spejdere, men vi har mange spejderoplevelser til gode.